Erik Oluf Andersen har hngt sig I en lund,
Han har vel haft en ganske srlig grund,
Det er trods alt en gde, hvordan dette kunne ske,
Hvad var det som fik Andersen p sdn en skr ide.
Der var ingen ydre tegn, der viste hvorn det l,
Man m vel la sig nje med, at sdan kan det g.
For Andersens hustru hun var bde sd og rar,
Og snnen I familien var et mnstereksemplar,
De bode I en kmpevilla I et fint kvarter,
Jo, lykken smiled til ham, han ku nppe nske mer.
Det hele started med et lille bolsjekogeri,
Han kogte nat og dag og glemte helt at holde fri,
Men virksomheden voksed han blev snart en holden mand,
Han kbte sig en luksusvogn der svared til hans stand.
Fru Andersen tog tit til byen med sin kontokort,
Hun parkerede sin egen bil ved varehusets port,
Der kbte hun hvad hun fik lyst til, intet blev forsmt,
Og nr hun krte hjem igen var varehuset tmt.
De havde kleskab og fryseboks som altid var fyldt op
Og svineldermbler, kvaliteten var I top,
Motorbd og sommerhus med bar og ben pejs,
Der slapped fruen af I ny og n med sin filejs.
Men Erik Oluf Andersen han tog familiens hund,
Og gik en tur en dejlig aftenstund,
Hunden kom tilbage, der var blot et lille men,
Erik Oluf Andersen kom aldrig hjem igen.
Siden blev han fundet I en lund ved Snekkersten,
Der hang den stakkels Andersen og dingled fra en gren.
Aldrig mer skal Andersen hve sin pokal,
Nr han har givet middag I hotellets store sal,
Festen den er slut, det hele endte med et brag,
Og en hel flok aktionrer fik et ordntligt nakkedrag.
For lykken havde vendt sig sdan som det ofte sker,
Hans firma gik af helved til, han lnte mer og mer,
For sent kom han I tanke om at gi den en spand kul,
For at redde sig I land og fylde gldens dybe hul.
S han knoklede for livet ofte flere dgn I trk,
Han rationaliserede men skuden den var lk,
Og der sis at han til slut har stret om sig vidt og bredt
Med gldsbeviser, og han har ogs spillet p roulet.
Men regningerne voksede til en stadig strre stak,
S Erik Oluf Andersen han sa farvel og tak,
Og I den sknne aftenstund der rejste han af sted,
Mod fjerne horisonter for at finde ro og fred.
Erik Oluf Andersen har hngt sig I en gren
Lad os andre lse p hans sten
Her hviler E. O. Andersen – et offer for vor tid
Distancen var for hrd og konkurrencen var for strid.
Tredve r fr tiden gik han gennem ddens port.
Brdet han slog op var alt for stort.